Tænker du indimellem: Er mine børn virkeligt søskende?
Selvom børn vokser op med samme forældre og udseendemæssigt også ligner hinanden, så stopper lighederne nogen gange også der.
Det kan være helt uforståeligt, at børnene har samme forældre – så forskellige er de. To af børnene kan være udadvendte og sociale imens deres søster er langt mere introvert. Nogle af børnene kan være ”boglige” imens andre af børnene er eksperter i at bruge kroppen og sine hænder… og så er der også de søskende, hvor det ene barn er så nem imens det andet barn er det stik modsatte…
Og det er præcis det som denne artikel handler om… Den handler nemlig om, hvordan man som forældre særligt kan tage sig af det barn der som en lille støjskaber hele tiden opfører sig rebelsk og uroligt… og som familien begynder at problematisere og opleve som for-forskellig.
Kender du det her?
Der er snart ikke mere gran tilbage på juledekorationen – og lugten af brændt gran vidner om hvad der er sket med det… Juleklipperiet er også for længst endt på gulvet og har fordelt sig i et utal af bunker af fintklippet glanspapir. Der er tegnet hugtænder på kravlenisserne, julekalenderen er sprættet op – og kvasten på lillesøsters nissehue er klippet af…
… Men ellers går det godt.
Børnene er søde og kærlige – dem alle sammen heldigvis, men det er godt nok hårdt ind imellem – med en lille rebel og uromager i huset.
Det kan virkelig være lidt af en opgave at bevare den gode stemning og det gode julehumør, når man bor sammen med et barn der meget af tiden skaber uro og støj.
De fleste forældre kender godt til hvordan tingene stille og roligt eskalerer…
Først siger man: Hold lige op
Så gentager man: Hold op… stop så.
Nej nu skal du altså høre efter… Hør så efter hvad jeg siger. Jamen det er da utroligt… hvor mange gange skal jeg sige det? Nu er det simpelthen nok… så stopper du – STOP SÅ!
Men det virker tydeligvis ikke det vi gør – og det allerværste er, at vi godt ved det, men vi ved simpelthen ikke hvad vi ellers skal gøre.
Godt at vide om urolige børn
Børn gør IKKE det det de gør, fordi de vil vise sig eller gøre dig sur eller på anden vis provokere dig.
De gør det som en reaktion på, at de ikke kan finde ud af det.
Af en eller anden grund er det sværere for et af dine børn at finde ro og regulere sig… og i takt med at tiden går – og forklaringerne, forhandlingerne, irritationen og magtesløsheden stiger, så bliver det mere og mere ubehageligt – og usikkerheden tager til i styrke – og forværre tingene og samspillet endnu mere.
Det er det man kalder for en negativ spiral!
Hvis du forestiller dig en motorvej, så er det sådan med den lille uroskaber, at hver evig eneste gang der er en afkørsel, så tager han/ hun den.
De fleste af os gør det, at vi først reagerer, når barnet HAR taget afkørslen – og lavet løjer, støj og uro… og klippet lillesøster…
Så begynder vi at råbe eller forklare eller appellere til barnet i håbet om, at barnet så kan forstå – og en anden gang lade være med at tage afkørslen.
Men det kan barnet ikke – fordi det gør det ikke med vilje…
Skaden er sket og det eneste der IKKE virker, er det vi gør – det gør kun barnet forkert og skaber endnu mere uro og ubehag i barnet – og aktiverer endnu mere støj.
Bliv på ”motorvejen”
Opgaven er at hjælpe barnet med at blive på motorvejen. Det er ikke nødvendigvis helt nemt, men når man først har knækket koden til det, så – ikke bare ”kører” det – det er også langt mere behageligt, udviklende og rart for jer allesammen.
Vær opmærksom på barnet, vær venlig, vær tilstede og vær opmuntrende og hjælpsom – og hold fokus…
… Hvor er I på vej hen?
Du er ved at lave en juledekoration… du kan klippe lidt nåle af de nederste 5 cm. Du skal bruge et lys, hvor skal det sættes? Du er ved at lave en juledekoration. Den laver vi færdig først… det kan du sagtens – se hvor det går. Vil du have lidt hjælp… det kan nemlig godt være svært! Papir er brandfarligt, så det lægger du der – sådan! Sæt lidt flere kogler i din fine dekoration… osv.
Et øjebliks uopmærksomhed…
Man kan ikke have et øje på hver finger – og det er heller ikke meningen, men det betyder selvfølgelig, at den lille rebel fortsat – i en periode, vil lave støj og uro…
Når barnet ER kommet på afveje… så er det allerbedste at rumme barnet med sin kærlighed og lave de mildeste af de mildeste konsekvenser.
Søde skat… klippede du kvasterne af nissehuerne – sikke noget. Kom lad mig trøste dig (og dine søskende). Sådan – lad os fået syet kvasterne på igen (konsekvens)… Vi hjælper hinanden…
Børn har behov for noget forskelligt
Børn er forskellige – også selvom de er søskende. Ingen er helt ens og alle har lidt forskellige behov.
Det betyder…
At hvis man skal behandle sine børn ens – ja så skal man faktisk behandle dem lidt forskelligt… i altfald til en begyndelse.
Og apropos begyndelse… al begyndelse kan føles lidt uvant og kompliceret, men jeg lover dig, at det er det hele værd, når du begynder at mærke, at det hele falder på plads.
Er du ny på siden?
Velkommen til!
Jeg hedder Janne og er familiekonsulent. Jeg er ekspert i børn og familier – og med speciale i at skabe ro, samhørighed og tilknytning mellem børn og forældre..
Min mission er at skabe mulighed for udvikling. Udvikling af børnene, af forældrene – og af familien. Jeg drømmer om – og jeg stiler efter, at både børn og voksne skal have de bedste muligheder for at knytte sig til hinanden og skabe det fundament som livet leves fra.
Hjælp dine børn til at få et bedre forhold til hinanden
Søskende er en gave… det meste af tiden Et af de allerstørste ønsker forældre har – er, at ens børn skal have det godt med hinanden. De fleste søskende har det også ganske glimrende med hinanden – i alt fald noget af tiden… For det kan virkelig være svært at forstå,...
Den mest almindelig fejl vi begår, når vi sætter grænser
Grænsesætning ifht. sine børn er noget der udfordrer rigtigt mange forældre. Den mest almindelig fejl vi begår, når grænsesætningen slår fejl - er at vi skruer op for grænserne og truer med hårdere og hårdere konsekvenser.Det er en fejl! Alle børn har behov for...
