Biologien er stærk når det kommer til at “give hinanden skylden”

Dette er en artikel som handler om, at når børn benægter alt – og giver deres søster, bror eller allerbedste ven skylden, så skyldes det en biologisk impuls til at give den anden skylden.

Kender du det her…

… lyden af et eller andet der falder tungt på jorden… det lyder som en vase der springer i luften – så er der et øjebliks stilhed, hvorefter stilheden splintres af høje hyl og skrig. Du slipper selvfølgelig hvad du har i hænderne og spurter ind i stuen. Det er det rene ragnarok – med skrigende børn, der midt på gulvet udkæmper det, der ligner en drabelig kamp mod hinanden.

STOP råber du – hvad sker der. Begge børn stopper op, og som med indøvet præcision – og med hvæssede kløer, peger de på hinanden og skriger:

Det var ham…

 

Rotter tøver aldrig med at give hinanden skylden

Hvis man påfører to rotter det samme synkrone ubehag – så har forskning vist, at rotterne lige øjeblikkelig ryger i hovedet på hinanden. De tøver ikke det allermindste mikrosekund. I samme øjeblik ubehaget når deres nervesystem – reagerer de helt impulsivt med en reaktion der er biologisk funderet.

Den samme biologiske mekanisme har mennesker – og selvom det ikke virker særlig flatterende sådan at give andre skylden eller gå til angreb på dem, så er det en ganske nødvendig mekanisme, der fungerer som et forsvar og som selvfølgelig har det biologiske formål at holde os i live.

Når børn reagerer udad – og f.eks. kaster sig i hovedet på sin ven eller måske skrigende udpeger sin kammerat som skurken, så er det altså en helt almindelig biologisk impuls, som aktiveres når der sker noget helt uventet, uforudsigeligt og for børnene ganske ubehageligt.

 

De-aktivering af alarmen

Børn er ikke i stand til hverken at tænke logisk eller at tale om tingene når deres alarm – og forsvarssystem er aktiveret og sanserne melder om ubehag og fare. Faktisk kan voksnes almindelige insisteren på forklaring, undskyldning og gennemgang af hændelsesforløb forværre situationen og give næring til ubehaget og reaktionen – og at børnene efterfølgende, særligt det barn der føler det taber ”kampen” eller mister ansigt, vil afreagere på hinanden.

Der er faktisk kun ét at gøre når børns alarmsystem er aktiveret og børnene føler sig truet – og angriber og giver hinanden skylden.

Børn er nemlig HELT afhængige af at blive beroliget når de mærker ubehag og (livs)farlige signaler.

Beroligelse har den effekt, at ”alarmen” kan afblæses, og at den biologiske – og følelsesmæssige balance igen indfinder sig. Først når ”faren” har lagt sig – og der er ro, er børnene i stand til at udholde at tale om – og tænke om – og finde ud af tingene.

 

Indlevelse, empati – og biologi

Når børn reagerer, så er det ikke fordi de er uvillige til at tage ansvar og påtage sig ”skyld”.

Det er heller ikke fordi børnene ikke føler indlevelse og empati… for det gør de.

Men når de nægter alt, og uden at blinke, giver sin ven, sin søster eller kammerat – skylden, og slår ud efter dem… så er det fordi, børnene reagerer på baggrund af en biologisk mekanisme, der ganske automatik – og som forsvar, giver den anden skylden med henblik på at eliminere det der sansemæssigt opfattes som farligt…

Er du ny på siden?

Velkommen til!

Jeg hedder Janne og er familiekonsulent. Jeg er ekspert i børn og familier – og med speciale i at skabe ro, samhørighed og tilknytning mellem børn og forældre..

Min mission er at skabe mulighed for udvikling. Udvikling af børnene, af forældrene – og af familien. Jeg drømmer om – og jeg stiler efter, at både børn og voksne skal have de bedste muligheder for at knytte sig til hinanden og skabe det fundament som livet leves fra.

SLUT MED SKÆLD UD

Få glade børn der gør, hvad du ber’ dem om

Få min guide “5 måder at takle røv-trælse møgunger”

Denne guide vil på kort tid ændre stemningen i din familie så du igen kan få glade børn, der gør hvad du beder dem om – helt uden skæld ud.

Guiden giver dig nogle enkle og konkrete tips til at få dine børn til at høre efter

Samtidigt tilmelder du dig mit nyhedsbrev hvor jeg indimellem sender gode råd, hjælp og guides til, hvordan du når et familieliv i balance. Du får også (helt vildt gode) læser-tilbud. Nul spam. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.