Du kender sikkert – det der ståhej der er omkring sengetid. Det kan indimellem være mere end en almindelig udfordring at få ungerne i seng. Her kan et belønningsskema være din bedste ven.

Jeg har tidligere behandlet emnet belønningsskemaer her på hjemmesiden, og dette kan også være utroligt gavnligt når du skal lære dit barn at komme i seng og falde til ro på en nem og naturlig måde.

 Belønningsskemaer er bare V-I-L-D-T lærende, og et rigtigt godt redskab til dig når dit barn skal lære nye ting, nye rutiner, ny adfærd.

Egentlig er det sådan, at når vi lærer vores barn forskellige ting, så inddeler vi nærmest pr automatisk tingene i små trin. Der er f.eks. ingen af os der regner med, at vores børn kan dække bord før vi har lært dem det. 

Mange af de ting vores børn skal lære består af en masse små dele, som tilsammen udgør en rutine eller adfærd. Det kan handle om komme i seng, at tage sin madkasse op af skoletasken, at børste tænder, eller måske at tage den første tur ned ad ruchebanen. 

Rutiner er noget man lærer udenad. Når så man har lært rutinen, så er den indlært. Det kan nu godt være, at det indimellem ser ud som om, dit barn pludselig har glemt alt som det tidligere har lært, MEN det har det som udgangspunkt IKKE. 

De fleste forældre har prøvet at ”skrue bissen på” – og efterfølgende har de fleste nok også oplevet, at det ikke er måden.

Uanset forklaringen på, hvorfor jeres sengerutiner ikke kører som ønsket, så har dit barn brug for hjælp og brug for dig til at komme videre. 

Sådan bruger du dette Godnat og sov godt skema

Til dette skema har jeg hjulpet dit på vej ved at tilføje nogle relevante trin, du kan bruge i dit belønningsskema. Jeg har hjulpet dig på vej med eksempler på formuleringer, du kan bruge i forhold til dit barn.

Når du benytter skemaet, kan du sige noget i stil med:

Vi gennemgår skemaet i morgen tidlig – når vi spiser morgenmad, og hvis du bare får 7-8-9 eller 10 point, så kan du vælge en belønning. Du kan vælge mellem:

  1. Få noget særligt med i madpakken
  2. Spille et spil med mig i eftermiddag i 15 minutter
  3. Blive 10 minutter længere oppe i aften

Jeg hjælper dig med at huske de forskellige trin i dit ”Godnat og sov godt skema”.

Du skal i seng kl. _____. Jeg skal nok sige til 5 minutter før du skal begynde din godnat-rutine. Du skal vide, at imens du falder i søvn holder jeg øje med dig – jeg passer på dig, alt imens jeg rydder op og ordner forskellige ting.

Print dit eget skema

Dette er blot en ide til, hvordan jeres skema kan udformes. Har du selv lyst til at forme dine egne trin, er finder du her et ”rent” skema, du kan printe og sætte op derhjemme. Det kan du downloade i den gule boks. Der får du også 5 eksempler på, hvordan man kan dele forskellige rutiner op (ting der skal læres) og sætte det i et belønningsskema.

Rigtig god fornøjelse!

 

GRATIS START-MATERIALE TIL BELØNNINGSSKEMAER

Få 5 eksempler på hvordan man opbygger belønningsskemaer samt en gratis skabelon til et belønningsskema, du selv kan udfylde.

Samtidigt tilmelder du dig mit nyhedsbrev hvor jeg indimellem sender gode råd, hjælp og guides til, hvordan du når et familieliv i balance. Du får også eksklusive læser-tilbud. Nul spam. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Vil du vide mere om, hvordan du bruger et belønningsskema?

Jeg har tidligere lavet en guide til hvordan du bruger et belønningsskema. Guiden finder du under Hjælp dit barn ind i fællesskabet med verdens nemmeste og bedste belønningsskema.