Hvad skal man gøre, når man har sagt noget 50 gange – uden at DET får børnene til at høre efter?
Det er virkelig et rigtig godt spørgsmål – desværre ikke helt simpelt, men til gengæld et meget velkendt problem – og det er nok også en af grundende til, at mange af jer spørger om det, så lad mig i bedste brevkasse-stil komme med et svar.
Ingen skal sige noget 50 gange…
Det er selvfølgelig heller ikke helt sikkert, at du virkelig siger noget 50 gange, men omvendt kan man sagtens skulle sige tingene mange gange – og under alle omstændigheder have følelsen af, at man gentager og gentager – og gør det ene og andet, uden at det overhovedet har nogen effekt.
Men altså ingen skal sige noget 50 gange – og faktisk bliver DET at sige det ”50” gange, et af problemerne! For i takt med, at man skal gentage tingene – stiger irritationen, usikkerheden og opgivelsen hos dig – og det smitter børnene.
Selvom du forsøger at bevare roen, så afslører din mimik, dit kropssprog og tonefald dig – og vækker følelser af usikkerhed og utryghed hos børnene… og så triller bolden. Uanset hvad vi siger, så taler vi for døve ører, børnene nægter og er frække og helt umulige – og det følelsesmæssige ubehag stiger til uanede og eksplosive højder.
Men…
… tilbage til spørgsmålet:
Hvad skal man skal gøre når man har sagt noget 50 gange?
Og svaret er:
DU SKAL HOLDE EN PAUSE…
Når det du gør ikke virker – eller når det aktiverer dine følelser i negativ retning, så skal du holde en pause…
Børnene er helt afhængige af, at du kan bevare roen – og det kræver altså indimellem, at man tager sig en pause og lige får samlet tankerne – og lægger en plan.
Du skal sørge for at fortælle, hvor du går hen (ind i stuen), hvor lang tid du er væk (5 minutter) og hvad dit barn kan lave imens (kigge i en bog) – og at alt bliver ok, at du lige skal tænke dig om – og at du kommer tilbage igen.
… Og så skal du lægge en simpel plan med tre punkter
NUMMER 1
Find ud af hvad det er dit barn skal (i seng f.eks.)
NUMMER 2
Du skal holde fast… venligt og bestemt
Det kan være svært – og kræver under alle omstændigheder træning at skulle holde fast. Indimellem kan det faktisk også føles forkert at skulle holde fast, men du behøver faktisk ikke svare på – eller imødekomme alle børnenes spørgsmål og ønsker. Det er helt ok – og faktisk i børnenes interesse, at du ikke lader dig aflede, men at du holder dit fokus på det du har besluttet… det skaber nemlig både sikkerhed og tryghed hos børnene…
Hvordan gør man så det? Hvordan holder man fokus – og hvordan holder man fast på en venlig og bestemt måde?
Du kan lade dig inspirere af mit LANGE eksempel på en velkendt og potentiel sprængfarlig ”putte-situation”:
Fortæl barnet, at det skal i seng nu – og at du hjælper – og at I nemt klarer det…
Barn: ”Så skal du også i seng…”
Forælder: ”Jeg skal i seng kl. 22… du skal i seng nu – jeg hjælper, så klarer vi det sammen”
B: ”Jamen jeg er ikke træt…”
F: ”Næh sådan kan man godt have det, men det er alligevel sengetid – se nu hjælper jeg dig…”
B: ”Jamen jeg skal tisse…”
F: ”Det er ok – skynd dig at få tisset en sidste gang (gå med)”
F: ”Sådan… så er du helt klar til at komme i seng”
B: ”Jeg er tørstig…”
F: ”Du har et glas vand ved sengen… tag lidt inden du lægger dig”
B: ”Mor… nu er jeg altså bange…”
F: ”Det er helt ok – jeg passer på dig… nu skal du sove… godnat min skat”
B: ”Du skal blive her…”
F: ”Jeg sidder inde i stuen… put dig under dynen”
B: ”Jamen jeg er bange for at du dør…”
F. ”Det gør jeg ikke – vi kan tale videre i morgen – læg dig ned, så jeg kan putte dig”
B: ”Lyset skal være tændt…”
F: ”Det styrer du selv… godnat skat”
B: ”Døren skal stå åben…”
F: ”Schyyy… det gør den også – godnat… sov godt”
…………
B: ”MOAR… jeg skal tisse…”
F: ”Shhhh… du har tisset – vi ses i morgen – sov godt”
NUMMER 3
Kend dit alternativ – træk dig.
Du skal vide hvad du vil gøre, hvis det ikke lykkes at holde fast på en venlig og bestemt måde – og få børnene i seng…
Selvom det kan virke helt uoverskueligt at skulle opgive – at få dem i seng, så er det i den aktuelle situation, hvor konflikten luer, bedre at trække sig.
En god måde at trække sig på, er med rolig stemmeføring at sige:
”I dag lykkes det ikke at komme i seng på en god måde. Jeg går ind i stuen nu – og så må du sove godt, når du falder i søvn… I morgen er der en ny dag, og der er jeg helt sikker på det kommer til at gå meget bedre – sov godt skat – Godnat”.
Det er ikke altid nemt at finde ud af, hvordan man bedst håndterer sine børn, når de opfører sig uroligt eller trodsigt og på tværs… men det at trække sig – bare 5 minutter, kan virkelig – anvendt på den her måde, gøre en kæmpe forskel, som ikke bare gør det meget nemmere, men også meget rarere hjemme hos jer.
Og så skal man huske, at bare fordi det ikke fungerer første eller anden gang – eller tredje gang… så vil det have effekt fjerde eller femte gang – at du bevarer roen på en forudsigelig venlig og bestemt mor-agtig måde.

Er du ny på siden?
Velkommen til!
Jeg hedder Janne og er familiekonsulent. Jeg er ekspert i børn og familier – og med speciale i at skabe ro, samhørighed og tilknytning mellem børn og forældre..
Min mission er at skabe mulighed for udvikling. Udvikling af børnene, af forældrene – og af familien. Jeg drømmer om – og jeg stiler efter, at både børn og voksne skal have de bedste muligheder for at knytte sig til hinanden og skabe det fundament som livet leves fra.

Hjælp dine børn til at få et bedre forhold til hinanden
Søskende er en gave… det meste af tiden Et af de allerstørste ønsker forældre har – er, at ens børn skal have det godt med hinanden. De fleste søskende har det også ganske glimrende med hinanden – i alt fald noget af tiden… For det kan virkelig være svært at forstå,...

Biologien bestemmer – derfor skyder dit barn skylden på andre
Biologien er stærk når det kommer til at "give hinanden skylden"Dette er en artikel som handler om, at når børn benægter alt - og giver deres søster, bror eller allerbedste ven skylden, så skyldes det en biologisk impuls til at give den anden skylden.Kender du det...

Den mest almindelig fejl vi begår, når vi sætter grænser
Grænsesætning ifht. sine børn er noget der udfordrer rigtigt mange forældre. Den mest almindelig fejl vi begår, når grænsesætningen slår fejl - er at vi skruer op for grænserne og truer med hårdere og hårdere konsekvenser.Det er en fejl! Alle børn har behov for...
SLUT MED SKÆLD UD
Få glade børn der gør, hvad du ber’ dem om
Få min guide “5 måder at takle røv-trælse møgunger”
Denne guide vil på kort tid ændre stemningen i din familie så du igen kan få glade børn, der gør hvad du beder dem om – helt uden skæld ud.
Guiden giver dig nogle enkle og konkrete tips til at få dine børn til at høre efter

Samtidigt tilmelder du dig mit nyhedsbrev hvor jeg indimellem sender gode råd, hjælp og guides til, hvordan du når et familieliv i balance. Du får også (helt vildt gode) læser-tilbud. Nul spam. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.