Endnu en ferie har fået en ende og – og det er tid til at starte i skolen igen…

Det er der såmænd ikke noget nyt i det…

… det sker jo hvert år og hele tiden – at skolen starter efter ferie og efter weekend…

 

Problemet er bare, at ikke alle børn glæder sig… i alt fald ikke lige meget.

Denne artikel handler om, hvordan du hjælper dit barn til at ville i skole igen efter ferien

 

Sara er ked af at gå i skole

For kort tid siden talte jeg med en mor og far, som for nogle år siden var blevet skilt.

De fortalte, at deres datter Sara absolut IKKE var super glad for at være begyndt i skole… eller i tidlig SFO, som de fleste kommuner kalder det.

Umiddelbart var der ikke nogen egentlig grund til, at Sara ikke brød sig om skolen – og dog for hun havde selvfølgelig sagt farvel til sin børnehave, venner og en MEGET sød pædagog.

Men at Sara skulle blive så ked af sin skole og føle sig så alene og forkert… det havde forældrene godt nok ikke forudset eller regnet med.

… Og nu starter skolen altså igen – og som moren sagde: ”Vi har faktisk ret nemt ved at samarbejde med hinanden, men lige med det her… der har vi altså behov for lidt viden – og allerhelst nogle ideer og gode råd, så vi ved hvad vi skal gøre”.

Så…

Her kommer det – viden og gode råd…

 

Den svære overgang mellem børnehave og skole

Det er faktisk ikke så usædvanligt, at overgangen mellem børnehave og skole er kompliceret for børnene.

Det ER en stor og ny verden, der pludselig åbenbare sig – og uanset hvor godt børnene, personalet, SFO’en og skolen er forberedte, så er livet som skolebarn meget anderledes – og savnet til børnehaven kan være enormt.

Det er faktisk heller ikke særligt usædvanligt, at man som forælder virkelig afprøver alverdens forskellige ting… med det håb for øje, at ens barn falder til og bliver glad for at gå i skole…

Man afspadserer – og får omlagt sin arbejdstid for at kunne hente BARE en lille smule tidligere

Man giver sig enormt god tid omkring afhentningen, så ens barn – når det nu endelig er med i en leg, LIGE kan lege bare en lille smule længere.

Man laver legeaftaler… snakker med personalet, pædagogerne og lærerne… man forsøger alt – også med belønninger og forsøg på ”bestikkelse”…

Det virker bare ikke rigtig…

Det er ikke fordi, det man gør er helt forkert…

Problemet er snarere, at det man gør er ukoordineret – og for barnet virker helt tilfældigt.
Når børn mærker deres forældres usikkerhed, så bliver de endnu mere usikre og kede af det.

Skolebørn har behov for to ting

Børn har behov for to ting…

De har selvfølgelig behov for flere ting, men i forhold til få en ny chance for at blive glade for at gå i skole – så har de behov for to ting…

Nemlig…

FORBEREDELSE OG FORUDSIGELIGE RAMMER

Forberedelse betyder, at inden dit barn skal begynde i skole, så skal du have fortalt det, hvordan skolestarten kommer til at forløbe.

Man kan sagtens sige, at inden sommerferien var det svært og ikke så rart – og at det må have været ubehageligt.

Det vigtige er, at man fortæller – og viser barnet, at man ved, at det har været kompliceret og ubehageligt.

MEN…

… det er også vigtigt, at man tydeligt viser, at man ved, at det fremadrettet bliver anderledes og meget bedre

Og det gør det

… hvis du vel og mærke får skabt forudsigelige rammer, der præcist matcher det dit barn har behov for…og allerhelst gør det i et samarbejde med barnets far.

 

10 små ting som kan hjælpe dit barn – og dig

 

1 – Dit barn har behov for forudsigelighed og kontinuitet i den måde du afleverer og afhenter på…

2 – Aflever og afhent på samme måde hver dag. Det er uheldigt, hvis dit barn skal have megalange dage de første uger – det er ganske enkelt for hårdt for dit barn.

3- Brug et sted mellem 10-15 minutter på at afhente dit barn. Når barnet og personalet ved hvornår du kommer, så er det meget nemmere for alle.

4- Hvis du alligevel bliver nødt til at hente dit barn på forskellige tidspunkter – eller hvis du har behov for at andre henter dit barn, så er det en rigtig god ide at have en synlig kalender, hvor dit barn kan følge med i hvem – hvad og hvornår.

5- Hver morgen ridser du lige planen op – også selv om det er det samme du siger hver dag.

6- Involver personalet i din plan. De er nemlig dine nærmeste samarbejdspartnere. Lyt til dem. De har en masse erfaring som du givetvis kan bruge. De vil uden tvivl foreslå, at du afleverer til én af dem hver morgen, så dit barn starter dagen med tryghed og stabilitet.

7- Sørg for at dit barn fortsat har kontakt til de kammerater, som måske stadig går i børnehave eller på en anden skole.

8- Det er dejligt med legeaftaler, men ind imellem er børnene så trætte efter skoledagen, at det er meget bedre at lave legeaftaler i weekenden. Man kan i øvrigt ikke anvende legeaftaler som belønning – og heller ikke som konsekvens…

9- Forbered dit barn på hvordan det fremadrettet – i de kommende uger, foregår omkring aflevering og afhentning

10- Når der kommer ændringer i din plan, så skal du selvfølgelig huske at fortælle dit barn om det.

 

Forberedelse og forudsigelighed

Forberedelse og forudsigelighed er to af de vigtigste ingredienser, til at støtte og hjælpe sit barn til at falde til i skolen og i sin nye hverdag.

Når børn mærker usikkerheden, ked-af-det-heden og afmagten snige sig ind på dem, så har de i den grad brug for voksne til at skabe sikkerhed og tryghed for dem.

Og det gør man altså allerbedst ved at forberede børnene, ved at være forudsigelig, ved at skabe forudsigelighed… og så selvfølgelig ved at være en nærværende og kærlig forælder.

 

 

Er du ny på siden?

Velkommen til!

Jeg hedder Janne og er familiekonsulent. Jeg er ekspert i børn og familier – og med speciale i at skabe ro, samhørighed og tilknytning mellem børn og forældre..

Min mission er at skabe mulighed for udvikling. Udvikling af børnene, af forældrene – og af familien. Jeg drømmer om – og jeg stiler efter, at både børn og voksne skal have de bedste muligheder for at knytte sig til hinanden og skabe det fundament som livet leves fra.

SLUT MED SKÆLD UD

Få glade børn der gør, hvad du ber’ dem om

Få min guide “5 måder at takle røv-trælse møgunger”

Denne guide vil på kort tid ændre stemningen i din familie så du igen kan få glade børn, der gør hvad du beder dem om – helt uden skæld ud.

Guiden giver dig nogle enkle og konkrete tips til at få dine børn til at høre efter

Samtidigt tilmelder du dig mit nyhedsbrev hvor jeg indimellem sender gode råd, hjælp og guides til, hvordan du når et familieliv i balance. Du får også (helt vildt gode) læser-tilbud. Nul spam. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.