Alle kender til, at det kan være svært at få sit barn til at sove – og alle har en mening om det, eller ideer til hvad der skal til… hvad der virker: Faste sengetider, putteritualer, musik, mindfull-øvelser, natbelysning, godnat snack, sove hos mor – far, med hovedtelefoner, i fodenden osv.

Jeg har i dag hørt en undersøgelse omtalt, der meget tydeligt peger på, at særligt fem ting har betydning for, at vores børn lærer at komme i seng – falde i søvn – og sove godt. Undersøgelsen er canadisk og bygger på data indhentet fra 44 studier i 16 forskellige lande.

Sådan får du dit barn til at sove – De fem ting/råd der gør en forskel

Faste sengetider og rutiner omkring sengetid

Rytmer og rutiner har den kvalitet, at de skaber overblik og forudsigelighed – og de to ting er med til at skabe ro i barnet… i alle mennesker. Det minimerer simpelthen stresssymptomer. Du kan prøve at forstille dig, at du i aften vil flytte rundt på nogle af de elementer der udgør din ”komme i seng rutine”: Fjerne makeup, tisse, børste tænder osv.

Du vil opleve, at bare tanken om at flytte rundt på to små elementer umiddelbart vækker uro og lidt forvirring i dig.

Det samme gælder dit barn.

Hvis barnet ikke kender rutinen eller har en rutine, så er der både indre uro og en nødvendig parathed – en parathed til at deale med det uforudsigelige – og det betyder at det er svært at falde i søvn.

Faste sengetider lærer kroppen en rytme, som gør det nemmere at falde i søvn. Det er faktisk sådan, at når dit barn er helt nyfødt, så kender det ikke umiddelbart forskel på nat og dag. Når f.eks. din lille baby vågner, så er hun eller han VÅGEN. Hun vil have mad, ”lege” eller skiftes.

Når vi om natten taler med stille stemme, tænder mindst muligt lys, og hurtigt putter babyen igen – ja så lærer barnet forskel på nat og dag…. Eller rettere kroppen lærer en rytme, som svinger mellem høj og lav energi.

Faste sengetider og rutiner spiller altså både en rolle når vi skal lærer børnene at komme i seng og falde i søvn – og når vi skal hjælpe os selv og vores børn til indre kropslig ro og balance.

Problemet er, at selvom det er forældrene der bestemmer hvornår børnene skal i seng – og hvordan det skal foregå, så er det sådan, at hvis tingene omkring sengetid ER begyndt at gå skævt – ja så kræver det ofte en ekstra indsats at få rettet op på tingene. Det er altså meget nemmere sagt end gjort – at du BARE skal lave en fast rutine…. for nogen gange skal der lidt mere til.

Måske kan du finde inspiration til at sætte gang i den ekstra indsats der gør, at du og dit barn får greb om alt det her senge – putte – sovehalløj, og får lavet en rigtig god rytme omkring sengetid, i min artikel: ”Hjælp dit barn ind i fællesskabet med verden nemmeste og bedste belønningsskema”.

Godnathistorie

Godnathistorie eller godnat-sang har den kvalitet, at det skaber en bro mellem at være vågen og skal sove. Hele kroppen går fra én tilstand til en anden – og har brug for en ”overgang”.

Mange voksne læser selv lidt inden de lægger sig til at sove, så lægger de bogen på natbordet eller gulvet – og slukker lyset. Der er også mange voksne, der først ligger på den ene side, så den anden side – for til sidst at indtage ”sovestillingen”. Det er deres bro, deres overgang, deres vej ind i søvnen.

Men godnat-sang og godnat historier kan noget mere – noget ganske særligt. Det kan nemlig lade roen sænke sig – hvis man vel og mærke er tilstede i relationen.

Følelser, stemninger og sansninger smitter nemlig, så hvis du faktisk er i ro, hvis du faktisk tager dig tid til at lade roen sænke sig, hvis du lader nærværet komme frem, så viser du ikke bare dit barn vejen ind i drømmeland. Du giver dit barn ro, stresshormonerne lægger sig og I får følelsen af at høre sammen, høre til – og have værdi.

Verdens bedste sang på melodien ”A, B, C, D…” er:

”Når jeg på dit ansigt ser, bliver jeg varm om hjertet her

Smukke øjne, mørkt langt hår

Dejlig pige på 4 år

Tro du på dit eget værd, du er god nok som du er”

Ro i værelset og begrænset adgang til elektronik før sengetid

Vi hører om det her hele tiden, og vi magter snart ikke at få det gentaget flere gange, men altså – undersøgelser peger i ret entydig retning på, at elektronikkens lys – og greb i os, ikke kun har betydning for vores sovevaner, men også for vores helbred.

Det blå lys som LED-skærme og pærer udsender holder os vågne og vækker os – ligesom morgenlysets blå lys gør. Om aftenen er kroppen programmeret til at lade sig berolige og dysse ned af det rødlige lys himlen forsyner os med.

Men det er jo ikke kun et spørgsmål om lys.

Jeg tror de fleste af os lider under, at det kan være ganske svært at lægge i-phone, smartphones, i-pads osv. fra os…. Vi skal lige lidt mere!

Den ene søgning… den ene video… den ene side fører uvilkårligt til den næste. Sådan er det også med børnene – DE SKAL LIGE… og det ER altså voldsomt stressende at være på hele tiden.

Vær et forbillede for dine børn og brug den sidste lille time inden sengetid til at være sammen.

Spis en lille aften-hygge-ting, spil et spil, pak skoletasken, find tøj frem til næste dag, find ud af hvad I skal spise i morgen, læs en bog – og hvis I skal se fjernsyn, så gør det sammen.

Dit barn skal lære at falde i søvn alene

– OG DET ER JO SAGENS KERNE.

Det er jo det der er problemet – DE kan ikke falde i søvn alene.

Børnene kalder i det uendelige, så er de tørstige, så skal de tisse, så har de set et monster. Pludselig kan du hører trin på gulvet – så er de stået op og skal lige finde noget de skal have med i børnehave, så vil de ind i stuen – eller sove i din seng.

Der er ganske få øjeblikke til det hele bryder sammen.

Du skælder måske ud, bli’r i hvert tilfælde irriteret, måske begynder dit barn at græde – og til sidst giver du dig… SELVFØLGELIG.

Hvad handler det her egentlig om?

Det handler om, at dit barn endnu ikke har fået lært at berolige sig selv. Du kan skabe ro ved at lave rutiner, ved at lave en kærlig overgang mellem tilstandene at være vågen og sove, og du kan mindske uro og teknologisk adgang, så børnene ikke kunstigt holdes vågne. Altså du kan gøre alt det som jeg har beskrevet ovenfor.

Det rigtig gode spørgsmål er selvfølgelig hvordan du kan hjælpe dit barn det sidste stykke – så det kan finde ro til at sove. Det lille barn – babyen kan absolut ikke berolige sig selv. Det skriger og skriger ind til det enten får hjælp til at finde ro eller til det kollapser, fordi nervesystemet simpelthen overbelastes. Heldigvis er det sådan, at vi hurtigt kommer til når vores barn græder. Enten tager vi det op. Vi vugger barnet alt imens vi taler beroligende og lader barnet genfinde roen via vores mimik, vores tone og spejling… eller også så finder vi lige sutten – ofte gør vi begge dele. Det tager lige lidt tid, men så pludselig tager vores lille pjevs sutten. Det sutter og sutter – og det er faktisk med til at berolige.

Pointen er:

Når barnet får hjælp til at udholde og regulere sin uro, så sker der faktisk det, at nervesystemet stille og roligt bliver mere fleksibelt – og det betyder, at barnet bliver mere robust og modstandsdygtig over for de udfordringer livet helt selvfølgeligt giver – OG DET ER ALTSÅ RIGTIG GODT.

Nu er det jo sådan, at det er dig der kender dit barn bedst, så hvad har dit barn allerede som kan berolige det? Sutten, puden, bamsen, dukken, dynen?

Det er nyttigt at italesætte det meget tydeligt for dit barn: ”Sådan… så får du bamsen – og så er du parat til at sove. Mor elsker dig – sov godt skat”.

Alle mennesker har brug for at føle sig sikre… i sikkerhed. Når vi er voksne, så sørger vi f.eks. for at låse yderdøren når vi skal sove, og mange voksne stiller automatisk deres senge, så de IKKE sover med ryggen mod døren.

Børn føler sikkerhed når de ved hvor – og hvad deres forældre laver, så sig gerne til dit barn: ”Nu læser jeg godnathistorie for dig, så putter jeg dig med bamsen – og så skal jeg smøre madpakker, ordne vasketøj og se lidt fjernsyn – inden jeg kigger til dig og selv skal i seng”.

Hvis dit barn kalder, så kan det godt være du LIIIGE skal høre hvad der er galt, for måske skal dit barn faktisk tisse, måske er dit barn tørstig eller måske skal dit barn lige kysses en ekstra gang, men når det kalder næste gang skal du vide, at dit barn nu har brug for at føle ro og sikkerhed via dit overblik, din ro og din sikkerhed.

Skub døren ganske lidt op og sig med stille hviskende stemme: ”Schyyy… du skal sove” – og så trækker du døren til igen. Hvis dit barn står op, så gør du det samme. Med stille stemme siger du: Du skal sove… jeg hjælper dig tilbage i seng… sådan, så putter du…. Schyyyy – sov så”.

Det har stor betydning, at du ikke taber hovedet og enten begynder at hæve stemmen eller imødekomme alverdens ønsker og ideer. Du skal huske, at dit barn er i gang med at lære noget STORT…. Nemlig at finde ro i sig selv – via dig.

Og husk så, at ros og opmuntring er en stor drivkraft i al læring. DU KAN GODT lære dit barn at falde i søvn og sove alene. Det tager lidt tid og det kræver en ekstra indsats – men SELVFØLGELIG vil du lykkes med det.

Jeg håber du har haft fornøjelse af at læse min artikel – sådan får du dit barn til at sove. Brug mine gode ideer, tro på dig selv – og tag den med ro.

SLUT MED SKÆLD UD

Få glade børn der gør, hvad du ber’ dem om

Få min guide “5 måder at takle røv-trælse møgunger”

Denne guide vil på kort tid ændre stemningen i din familie så du igen kan få glade børn, der gør hvad du beder dem om – helt uden skæld ud.

Guiden giver dig nogle enkle og konkrete tips til at få dine børn til at høre efter