Der er mange drømme, når man etablerer sig i en ny familie. En af de ting, der står højt på ønskesedlen er at børnene – mine og dine børn, bliver venner med hinanden.

Denne artikel handler om hvordan det lykkes at skabe disse bånd og smelte jeres familie endnu tættere sammen, og nederst kan du finde 7 konkrete tips der hjælper jer på vej.

Det er sådan set ganske logisk, at man har det ønske… for det er jo helt uudholdeligt, når børnene ikke bryder sig om hinanden. De skændes, I skændes, alle går rundt på listesko, med mindre at I helt undgår hinanden – eller i bedste skyttegravs-stil opdeler jer i ”mine og dine” – og dem og os.

Men ofte ligger der en anden drøm – end at undgå konflikt og ufred, bag ønsket om, at børnene bliver hinandens venner… Det ser vi nærmere på i denne artikel.

 

Alt bliver nemmere

Det er klart, at når børnene kan lide hinanden og har det rart sammen, så bliver alt nemmere, men det er altså ikke den eneste grund til, at så mange forældre i sammenbragte familier sætter børnenes venskaber højt på deres ønskeseddel.

Forældrene ved nemlig godt, at hvis den nye familie skal kunne fungere og udvikle sig – og have holdbarhed, så er det helt afgørende, at børnene har det godt med hinanden – og med den drejning deres liv har taget.

Men faktisk er det heller ikke den primære grund til, at det med venskaber er så udtalt et ønske blandt forældrene i nye familier…

 

Børnene skal have det godt

Det der ligger bagved drømmen – og håbet om, at børnene kan udvikle venskaber til hinanden er, at forældrene helt grundlæggende og dybt i deres DNA – har et ønske om, at deres børn har det godt.

Faktisk vil de fleste forældre, hvis de bliver afkrævet et hurtigt og ureflekteret svar – sige, at ens børn har det godt, når de er sammen med nogen som kan passe på dem – og som kan lide dem.

Og selvom det er lidt forenklet, så rummer det en stor grad af sandhed…

For når børnene er sammen med mennesker der kan lide dem, så får de en følelsesmæssig fornemmelse af at være gode nok – og det gælder altså også selvom børnene og de voksne indimellem er uenige.

Venskaber skaber i lighed med andre fællesskaber en grundtone af sikkerhed og tillid – både til sig selv og til andre og til livet. Venskaber skaber en indre fornemmelse af at høre til, af at have betydning og af at være en del af…

OG DET ER DET som forældrene drømmer om, når de ønsker sig, at deres børn bliver gode venner… nemlig – at børnene fundamentalt bliver sikre mennesker, som hører til i livet sammen med andre mennesker.

 

Sådan bliver jeres sammenbragte børn venner

Nogle gange er det næsten som om, at børnene bliver venner helt af sig selv, for selvom børnene kommer fra forskellige familier og måske ikke bor lige meget hos jer, så finder de automatisk sammen – og vidste man ikke bedre, så ville man tro, at de virkelig var søskende.

Men andre gange kommer venskaberne ikke helt af sig selv. Det er faktisk mest almindeligt, at børnenes relationer skal hjælpes på vej… dels af tiden, men selvfølgelig også af de voksne.

Det kan være kompliceret at finde præcis den tilgang og de metoder, der fremmer det positive samspil og børnenes venskaber med hinanden, men det er ikke umuligt – slet ikke.

 

Ting tager tid

Når børnene skal udvikle et venskab til hinanden er det helt afgørende, at I anerkender, at venskaber udvikles over tid og at de kun opstår under de rette omstændigheder og oftest med jeres hjælp.

 

Vil du have nogle konkrete redskaber til at hjælpe det hele på vej?

Jeg har samlet 7 konkrete tips til, hvordan du og din kæreste kan fremme jeres børns mulighed for at lære hinanden at kende – og blive trygge og sikre i jeres nye familie… og med det fundament faktisk kan skabe de allerbedste varige venskaber med hinanden.

Du finder min tips her…

Er du ny på siden?

Velkommen til!

Jeg hedder Janne og er familiekonsulent. Jeg er ekspert i børn og familier – og med speciale i at skabe ro, samhørighed og tilknytning mellem børn og forældre..

Min mission er at skabe mulighed for udvikling. Udvikling af børnene, af forældrene – og af familien. Jeg drømmer om – og jeg stiler efter, at både børn og voksne skal have de bedste muligheder for at knytte sig til hinanden og skabe det fundament som livet leves fra.

Bedste venner guide til sammenbragte familier