Det her bør alle forældre med sammenbragte familier læse

For det er ganske enkelt afgørende for at få den nye familie til at lykkes.

Det handler om at få alle børn til at føle hjemme og tilpasse – også selvom de ikke bor lige meget hos jer.

I denne artikel fortæller jeg dig hvorfor det er så vigtigt og hvordan du gør.

Det er ikke sikkert du ved det, men 75% af alle sammenbragte familier ender i skilsmisse.

Kærligheden brast simpelthen, fordi det ER hårdt arbejde at få alle børnene og familien til at fungere sammen.

Og det er megasynd fordi der skal faktisk ikke så meget til for at finde rytmen og formen for jeres nye sammenbragte familie…

Men det kræver selvfølgelig at man ved – eller har en ide om, hvad man skal gøre og hvor man skal starte.

En af de virkelig store udfordringer sammenbragte familier kan opleve er, når børnene ikke bor lige meget hos jer. Altså når det ene hold børn nærmest bor fast hos jer, imens det andet hold børn f.eks. kun er hos jer hver anden weekend.

Det er faktisk for mange sammenbragte familier et stort problem at få alle børnene med diverse forskellige deleordninger til at føle sig hjemme og godt tilpasse hos jer… og selvom det er irriterende læsning, så er det simpelthen nødvendigt, at alle har det godt og føler sig hjemme – for at I kan klare skærene som partnere og som sammenbragt familie.

 

Familien ER anderledes når alle er samlet

Helt grundlæggende er det sådan at:

Uanset hvor meget eller hvor lidt jeres børn bor hos jer, så er de dage og de weekender, hvor I alle er samlet hos jer – anderledes for jer ALLE sammen.

Det er egentlig logisk nok, for når familien udvides med flere mennesker, så kan den jo af indlysende grunde ikke være helt som den plejer.

Sådan gælder det for alting…

Hver gang vi ”tilsætter” noget, så ændrer det sig en lille smule.

Familien består ganske enkelt af flere personer – og derfor kan den ikke være helt som den plejer at være.

 

Hvad vil det sige at føle sig hjemme?

Vi kan hurtigt blive enige om, at det at føle sig hjemme, nok ikke bare handler om bopæl og adresse.

Vi føler os derimod hjemme når vi hører til:

…når vi er en del af noget
…når vi anerkendes
…når vi kan slappe af
…når vi føle os trygge.

Følelsen af at man bare skal passe ind… hver anden weekend – skaber ikke fornemmelse af at høre til og føle sig hjemme – tværtimod!

Hvis ALLE skal kunne føle sig hjemme, så skal ingen bare passe ind.

Alle skal passe sammen – og tilpasse sig det forhold, at FAMILIEN faktisk består af flere personer – og derfor ikke kan være helt som den plejer at være.

Det er ikke nødvendigvis nemt… at skulle tilpasse sig, tage hensyn og gå på kompromis.

Men det er heller ikke nødvendigvis svært – blot man ved hvad man skal gøre… eller hvor man skal starte.

 

Find sammen – og stå sammen

Vejen til succes – med børn der føler sig hjemme og trives hos jer, starter SELVFØLGELIGT hos jer to sammenbragteforældre.

I bør aldrig gå ud fra, at børnene kan selv.

Uanset hvor godt de fungerer sammen, så er det ganske afgørende at de ved – og kan mærke, at de har jer i ryggen som dem, der kan sætte en ramme, dem der ved bedst – og dem der tager ansvaret og går foran.

Det skaber tryghed – og når børnene er trygge, så kan de ganske enkelt meget mere.

 

Handling rimer på succes

Den største effekt kommer helt indlysende af, at du og din partner skaber jeres familie sammen – og sammen finder ud af, hvad det er for en helt unik og fantastisk størrelse I har med at gøre.

Det er afgørende, at I lytter til hinanden, at I udvikler sammen – og så er det HELT-HELT afgørende, at I sætter handling bag alle ideerne og ordene – og GØR noget.

Det er nemlig I jeres handlinger og I jeres fælles familie-weekender, at børnene begynder at føle sig hjemme – og hvor I skaber – og får succes med jeres nye sammenbragte familie.

Er du ny på siden?

Velkommen til!

Jeg hedder Janne og er familiekonsulent. Jeg er ekspert i børn og familier – og med speciale i at skabe ro, samhørighed og tilknytning mellem børn og forældre..

Min mission er at skabe mulighed for udvikling. Udvikling af børnene, af forældrene – og af familien. Jeg drømmer om – og jeg stiler efter, at både børn og voksne skal have de bedste muligheder for at knytte sig til hinanden og skabe det fundament som livet leves fra.

Ønsker du nogle konkrete redskaber?

 

Jeg har lavet minikurset ”Fra uro til harmoni – Sådan føler alle børn sig hjemme – når de er hos jer”.

Kurset giver en opskrift på, hvordan i alle får en god weekend (fra start til slut) når hele familien er samlet.

Du kan læse mere og købe kurset på linket herunder.

 

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.