Hvornår er det et rigtigt tidspunkt at invitere sin nye kæreste hjem?
Det spørgsmål ligger i toppen hos mødre der får en ny kæreste (måske den første efter skilsmissen) og søger den bedste måde at introducere den nye kæreste for sine børn.
Det er faktisk et ret nemt spørgsmål, som jeg giver dig svaret på i denne artikel.
Du kan invitere din kæreste med hjem lige når det passer dig… så længe altså, at børnene ikke er hjemme…
Det bliver straks noget mere kompliceret når børnene er hjemme.
Hvornår kan man invitere sin kæreste med hjem… med hjem til sine børn?
Der er virkelig ikke nogen som helst tidsramme som gælder… Desværre… det ville ellers være nemt…
Nej – det der har betydning for, hvornår du kan invitere din partner med hjem, er det som er gået forud.
Dine børn har behov for at blive introduceret for din kæreste og møde ham på neutral grund før du overhovedet kan begynde at overveje at invitere din nye partner med hjem…
Det mest optimale er, at du starter med at fortælle børnene om din kæreste.
Dernæst arrangerer du og din kæreste et kort møde mellem jer – alle mand… på et neutralt, men for børnene velkendt sted.
Herefter vurderer du og din partner de videre skridt…
… skal der flere møder til på neutral grund eller KAN I MØDES DERHJEMME… hos dig og børnene?
Når dagen så kommer, skal børnene være forberedte på besøget. Besøget skal have et tydeligt formål (eftermiddagskaffe) med et afgrænset tidsrum.
Uanset hvilke nye skridt du og din partner ønsker at tage, så er de afgørende kodeord; at informere børnene, gå langsomt frem – og gøre det hele på børnenes præmisser.
Tingene sker nogen gange overraskende hurtigt, når man går langsomt frem – og ikke nok med det…
For når man finder et tempo, der passer børnene… ja så bliver det også overraskende godt.
Kursus der klæder dig fuldstændigt på til at introducere en ny kæreste i familien
Kunne du godt bruge en udførlig guide der fortæller dig alt hvad du skal vide, for at din kæreste og dit barn kommer ind på hinanden på aller bedste vis?

Er du ny på siden?
Velkommen til!
Jeg hedder Janne og er familiekonsulent. Min mission er at få nye (sammenbragte) familier til at lykkes.
Jeg giver dig viden og redskaber så du og dine børn – og din nye partner, får de bedste forudsætninger for at etablere jer i en ny familie - og komme videre i livet sammen.

Biologien bestemmer – derfor skyder dit barn skylden på andre
Biologien er stærk når det kommer til at "give hinanden skylden"Dette er en artikel som handler om, at når børn benægter alt - og giver deres søster, bror eller allerbedste ven skylden, så skyldes det en biologisk impuls til at give den anden skylden.Kender du det...

Den mest almindelig fejl vi begår, når vi sætter grænser
Grænsesætning ifht. sine børn er noget der udfordrer rigtigt mange forældre. Den mest almindelig fejl vi begår, når grænsesætningen slår fejl - er at vi skruer op for grænserne og truer med hårdere og hårdere konsekvenser.Det er en fejl! Alle børn har behov for...