Er det synd at sætte grænser? Især efter skilsmissen?

Det kan du lige få et helt hurtigt svar på… NEJ – det er det ikke.

Det er aldrig synd at sætte grænser – tværtimod, men det har selvfølgelig betydning, hvordan man sætter grænser for sine børn.

Det der med grænser spiller faktisk en stor rolle i forhold til børnene – i forhold til deres udvikling og i forhold til deres trivsel.

For flere år siden læste jeg om en stor amerikansk undersøgelse af hvad forældrene egentlig gjorde i de familier, hvor der ikke rigtig var nogen problemer – hverken derhjemme eller i skolen… hvor tingene åbenbart bare kørte!

En af de fem ting som viste sig at spille en vigtig rolle – var forældrenes evne til at sætte grænser. 

Derfor er grænser megavigtige

Det som undersøgelsen viste var, at sådan noget som måden forældrene løste hverdagens små problemer på, måden de inddrog børnene i meningsfulde og positive aktiviteter og måde de roste og opmuntrede deres børn

… spillede en ret afgørende rolle i forhold til, hvordan både børn og voksne havde det.

MEN det som undersøgelsen også viste sig var:

At hvis der ikke også var grænser i familien – ja så begyndte tingene at skride fra hinanden – og børnene begyndte at prøve til og prøve af…

Børn har simpelthen behov for grænser fordi:

Grænser skaber tryghed – grænser lærer børnene at begå sig socialt – grænser lærer børnene at regulere sig – og grænser lærer børnene at træffe hensigtsmæssige valg.

Grænser gør selvfølgelig ikke det her helt af sig selv… omsorg er f.eks. også medskaber af tryghed, men hvis der ikke er grænser, så bruger børnene al deres energi på at afsøge hvor grænserne er… i stedet for at udvikle sig personligt og socialt.

Grænser er ikke bare grænser

… eller det er det – men grænser kan være ALT for tilfældige og med ALT for hårde konsekvenser.

Hensigtsmæssige grænser er forudsigelige, de er enkle, de er konstante og har milde konsekvenser

… og hvad er det nu lige det betyder?

Altså:

Forudsigelighed handler om, at børnene skal kende til de grænser og rammer der gælder.

Enkelhed handler om, at grænserne skal være nemme at overholde, logiske og meningsfulde.

Konstante grænser betyder, at de så at sige altid gælder – uanset hvem man er sammen med… og hvis de ikke gør det, så skal børnene være forberedte på det – og der skal allerhelst være noget logik i det.

Milde konsekvenser handler om, at når børnene overskrider grænserne, så skal de mødes af milde konsekvenser… Strenge straffe lærer kun børnene at frygte de voksne, samtidig med at børnene, bliver megadygtige til at omgås reglerne – og absolut ikke udvikler sig til trygge individer.

Konsekvenser SKAL være milde, forudsigelige og konsistente ellers risikerer man virkelig utilsigtet og uhensigtsmæssig adfærd og læring.

Selv når verden er vendt på hovedet – Som f.eks. efter en skilsmisse…

… har vi voksne og børnene behov for grænser.

Det er ikke ualmindeligt, at forældre som netop er blevet skilt er kede af at sætte grænser for deres børn.

Det som mange forældre siger er: At børnene virkelig har det svært nok i forvejen…

… men tag endelig ikke fejl

Når børn går igennem en skilsmisse, så er deres verden vendt på hovedet, og deres følelser er i oprør og i kaos – og de har virkelig behov for at have noget at holde fast i…

De har behov for den tryghed som grænser og rammer kan give dem. Det kan godt være, de skal have mere hjælp end sædvanligt for at kunne håndtere grænserne, men det har de jo dig til…

… og de har helt uden tvivl behov for din hjælp… både helt generelt og i forhold til de grænser som du stadig skal sætte op omkring dit barn og jeres familie.

Det er en udmærket ide at kigge sine grænser efter engang imellem – og da særligt hvis dine børn begynder at ”slå sig i tøjret” – for så er grænserne og rammerne måske for upræcise, uforudsigelige og hårde… eller også er der helt gået skred i dem, så der nærmest ikke er noget som ”gælder” mere.

Dine børn har – og det har du også selv… behov for rammer og grænser.