Så læs med her og lær hvilke fem symptomer der viser, at børnene ikke kan håndtere deres følelser – og lær hvordan du skal hjælpe dem

Ingen børn reagerer ens når deres forældre skilles… men alle børn er i risiko for, at det følelsesmæssig pres…

bekymringerne, frygten og sorgen

bliver så stort og uhåndterbart, at børnene udvikler symptomer på at presset er for stort – og at de har brug for din hjælp.

Men hvad søren skal man gøre. Det ene øjeblik klager barnet over ondt i maven, så går det rundt og stamper i jorden – for i det næste øjeblik at rulle sig sammen på sofaen.

Det er klart at man bliver forvirret – og det er ligeså klart hvis man føler en snert af opgivelse

… men sådan behøver det heldigvis ikke at være.

 

Børnene kan have fem forskellige typer af symptomer på…

at de er havnet i et følelsesmæssigt kaos og ikke kan finde vej ud af det…

Der er:

#1 Fysiske symptomer.

F.eks. vis dit barn mister appetitten, hvis det får søvnforstyrrelser, hovedpine eller det klager over ondt i maven

#2 Følelsesmæssige symptomer

F.eks. hvis dit barn f.eks. virker vredt, skamfuldt eller trist – eller måske hele tiden svinger imellem sine følelser og virker helt ureguleret

#3 Psykiske symptomer

F.eks. hvis dit barn begynder at trække sig fra andre, hvis det begynder at bide negle, udvikler tvangshandlinger, angst eller skader sig selv

#4 Kognitive symptomer

F.eks. hvis dit barn begynder at blive glemsom – eller hvis det hurtigt bliver træt, opgivende eller ukoncentreret

#5 Sociale symptomer

F.eks. hvis dit barn ikke vil lege med andre, virker uempatisk, slår fra sig, vil bestemme eller hvis det isolerer sig

Det er vigtigt at huske, at dit barns symptomer er et udtryk for, at det er overbelastet følelsesmæssigt… Der er simpelthen et mismatch mellem de følelsesmæssige belastninger og dit barns evner til at håndtere dem.

Du skal også huske at ingen symptomer er bedre eller værre end andre… de er der bare som tegn på, at dit barn behøver din hjælp. 

 

Sådan hjælper du

Sæt ord på det du ser. I det øjeblik du gør det, så forstår og mærker dit barn, at det ikke er alene. Beroligelse fra et andet menneske dulmer øjeblikkeligt den stress og afmagt som symptomerne er et tegn på.

Du kan sige: ”Jeg har lagt mærke til… det er helt normalt… jeg skal nok hjælpe dig – det kan tage lidt tid, men jeg skal nok hjælpe”.

Uanset hvilke symptomer dit barn har, så har det brug for dit nærvær – og for din hjælp. Dit barn kan ikke det samme som det ellers normalt kan – netop fordi følelserne er i kaos og tager al den energi som det ellers skal bruge på at lære nyt og udvikle sig.

Dit barn har brug for dig på sidelinjen til at hjælpe, støtte og bringer videre.

 

Små ”sådan gør du det” fif

Hvis dit barn har fysiske symptomer på, at følelserne er blevet alt for overvældende, så gør det som du plejer at gøre, når dit barn er kommet til skade eller er syg.

Lav små portioner mad, skær æblet i både, pust på maven – og hjælp i det hele taget dit barn med forudsigelighed, rutiner og gode rytmer.

Husk når børn er plaget af fysiske smerter og symptomer, så er det altid en god og nødvendig ide at lade en læge vurdere hvad symptomerne kan være et udtryk for. 

Hvis dit barn har følelsesmæssige symptomer, så kan du hjælpe dit barn ved at støtte det i at sætte ord på nogle af de ting som plager.

Du kan spørge ind til hvilke bekymringer dit barn gør sig eller hvilke tanker der plager.

Børn med følelsesmæssige symptomer kan slet ikke tåle skæld-ud. Til gengæld trives de med forudsigelige regler og rammer – og har i det hele taget behov for dit overblik og til at være tæt på dig. 

Hvis dit barn udviser psykiske symptomer på at det ikke kan håndtere sine følelser, så skal du vide at børnenes adfærd – uanset hvor uhensigtsmæssigt den er – er et forsøg på at finde beroligelse.

Undlad at irettesætte, diskvalificere eller ekskludere dit barn. Opfordre i stedet dit barn til at være sammen med dig – via dig og dit nærvær bliver barnet nemlig beroliget… og således mindsker du den adfærd der ellers tjener et beroligende formål. 

Kognitive symptomer sender et barn til tælling. Det kan pludselig ikke huske noget og det mister sine kompetencer og færdigheder.

Tag dit barn i hånden og hjælp det. Det er fuldstændig ligegyldigt, at dit barn egentlig godt kan – for det kan ikke mere.

Dit barn har brug for dit overblik til at håndtere livet. Det har behov for små opgaver som det lykkes med og som det skal bruge til at rejse sig ved. 

Hvis dit barn får sociale symptomer på, at det ikke kan håndtere sine følelser, så sørg for at prioritere tid til at inddrage dit barn i almindelige pligter – og prioriter i det hele taget tid til leg og samvær med dit barn.

Når dit barn skal bruge alle sine kræfter på at holde sammen på sig selv, så er det jo indlysende nok at barnet får sværere ved at indgå i de sociale fællesskaber.

Dit barn har behov for at du er tilstede, at du giver det betydning, at du vedligeholder de sociale kompetencer og i øvrigt har overblik over hvad dit barn kan holde til.

 

Er der faldgruber i ”fiffene”

Nej det er der ikke…

… men du skal vide, at lige som børn er forskellige, så kan symptomerne også komme til udtryk lidt forskelligt…

… Symptomerne kan også finde på at mixe sig, så det slet ikke er så nemt at se om det er den ene slags symptom på følelsesmæssig overbelastning – eller et andet symptom.

Det som er den altoverskyggende pointe i fif’ene er, at dit barn har brug for dig…

… Dit barn har behov for dit nærvær, for dit overblik, din ro – dit barn har simpelthen behov for din hjælp til at komme videre og tilbage i ligevægt.

 

Søger du mere information i samme boldgade?

Så kan jeg anbefale dig at læse min artikel “Sådan reagerer børn på skilsmisse – og sådan hjælper du dem” der fotæller dig mere om, hvordan børn reagerer efter skilsmisse, og hvad man kan gøre for at hjælpe dem.

 

Er du ny på siden?

Velkommen til!

Jeg hedder Janne og er familiekonsulent. Min mission er at få nye (sammenbragte) familier til at lykkes.

Jeg giver dig viden og redskaber så du og dine børn – og din nye partner, får de bedste forudsætninger for at etablere jer i en ny familie - og komme videre i livet sammen.