Søskende er en gave… det meste af tiden

Et af de allerstørste ønsker forældre har – er, at ens børn skal have det godt med hinanden.

De fleste søskende har det også ganske glimrende med hinanden – i alt fald noget af tiden… For det kan virkelig være svært at forstå, at ”søskende er en gave” og at man skal tage hensyn og dele – særligt når man er 4 år og lige har fået en lillesøster – og man i virkeligheden havde ønsket sig et Ninja-sværd…

Dette er en artikel om, hvordan man hjælper sine børn til at få et bedre forhold til hinanden – UDEN man i bedste superhelt-mor-stil konstant skal ordne og arrangere for at undgå sammenstød og konflikter mellem børnene.

Det er almindeligt at søskende har konflikter – og at de vokser fra dem

Selvom det kan tage pippet fra de fleste forældre, så er det virkelig meget almindeligt, at søskende skændes, mundhugges og kæmper om positionerne.

Jeg får ofte mange spørgsmål omkring søskenderivalisering – og om hvor udtrættende det er hele tiden at skulle forklare og løse konflikter – og bedrive millimeterdemokrati imellem guldklumperne.

Den gode nyhed er, at det er ganske sjældent, at man ser sine voksne børn kæmpe om, hvem der skal sidde foran i bilen eller hvem der skal trykke på elevatorknappen – eller hvem der gjorde hvad… Det meste af det børnene gør – som børn, ophører nemlig i takt med, at de vokser op og hjernen udvikler sig – og bliver mere og mere forbundet og integreret.

Hjernen udvikler sig

Faktisk er det sådan, at hjernen blot med et minimum af stimulering, mad og søvn vil udvikle sig, men lad mig nu bare være ærlig – for hjernen og børnene udvikler sig, jo mere vi er sammen med dem. Og ikke nok med det… for hjernen udvikler sig og formes også efter den mådevi er sammen på – og skaber de ”programmer”som vi forstår, begriber og begår os i verden på.

Samspillets mirakel

Der er ingen mirakelkur til søskende konflikter… Det er det lange seje, men også kærlige og nærværende samspil, der lærer børnene at lytte til andre, som lærer dem at sætte ord på sine ønsker, om kompromisser, om forhandling, om hensyn og om at ofre sig – osv.

Det kan selvfølgelig være en anelsesvært, når børnene IGEN råber af hinanden. Så er det næsten umuligt ikke bare at råbe tilbage eller sende dem på værelset eller fjerne legetøjet… Alt det som alle forældre gør – eller tænker på at gøre… i afmagt og fordi det bare er nok.

Der er heller ikke noget galt i at sende på værelset – det bedste og mest lærende er dog, når børnene ved, at det sker som led i den måde, du er forælder på – og som led i den måde, I sætter nogle af jeres grænser på – OG at det sker før du selv er kommet i det violette eksplosionsfarlige felt. Og hvis du spørger… så er der absolut heller ikke noget galt i at skille sine børn ad når de slås… det kan både være nødvendigt og det bedste at gøre.

En almindelig og normal ”super-forælder” tilstedeværelse

Det bedste er at være tilstede… IKKE på sådan en superhelt-hyper-energisk forældre måde – men sådan at man er tilstede i periferien – med et øre eller et øje – og er parat til at hjælpebørnene med at håndtere det som de endnu ikke selv kan.

Der er forskel på børn og der er forskel på forældre… Der er i det hele taget bare forskel på mennesker – men INGEN mennesker undgår at blive afledt og afbrudt i sine egne gøremål. INGEN forældre undgår at skulle lege med, INGEN undgår at skulle hjælpe og trøste, INGEN undgår at skulle skabe rammer og sætte grænser – og INGEN undgår at skulle gøre det om og om igen.

… Men over skyerne skinner solen

Det er gentagelsen – den følelsesmæssige gentagelse, der skaber – og sætter de tydeligste spor i vores børn. Det er et stort ansvar og der er masser af bump på vejen – og givetvis plads til forbedringer, men tag endelig ikke fejl – for imellem stress og jag, imellem dårlig samvittighed og selvbebrejdelser, imellem irritation og opgivelse…
… Der skinner solen og vi får muligheden for at skabe de spor, som lærer vores børn at være gode søskende – og lærer dem at være hensynsfulde, medfølende og fleksible mennesker, der føler sig tilpasse i dem selv og i livet.