Synes du, at det kan være svært at finde ud af hvordan du allerbedst hjælper dine børn efter du og deres far er blevet skilt? Kan du se, at børnene har det svært, men at de viser det på vidt forskellige måder – og kan du mærke, at usikkerheden sniger sig ind på dig?
Du er nok tættere på løsningen end du selv umiddelbart aner, for bare det at anerkende, at børn har det svært og bliver ramt følelsesmæssigt af sine forældres skilsmisse er første skridt til at kunne hjælpe sine børn.
Når du mærker usikkerheden, så kan det skyldes, at du bliver forvirret over dine børns helt forskellige reaktioner.
Måske tænker du over, hvilken af dine børns reaktion der er bedst eller mest almindelig, men ingen adfærd er bedst og ingen er værst. Dine børns reaktioner er blot et udtryk for, at alle børn bliver ramt følelsesmæssigt af skilsmissen, men at de reagerer på forskellig vis.
Denne artikel fortæller dig, hvad børns reaktion på skilsmisse er – hvordan de reagerer forskelligt, og den fortæller dig hvordan du hjælper dine børn med afsæt i præcis den adfærd de har.
Adfærden er følelsens udtryk
Alle børn bliver kede af det når deres forældre skal skilles. De bliver f.eks. forvirrede, triste og vrede. I det hele taget dukker der en masse følelser op i forlængelse af en skilsmisse. Det er helt normale følelser, men det er samtidig følelser som plager og piner, og som indimellem vækker et voldsomt følelsesmæssigt ubehag.
Når børn ikke ved hvor – og hvad de skal gøre af deres følelser og ubehag, så bruger de deres adfærd til at håndtere følelserne. De bruger deres adfærd til at undertrykke deres følelser og undgår derved det følelsesmæssige ubehag… men kun for en stund. For følelser forsvinder ikke bare fordi de undertrykkes, tværtimod… når følelser undertrykkes, tager de til i styrke og ender med at tage magten fra os.
Børn har brug for de voksnes hjælp til at kunne rumme, anerkende og håndtere sine følelser, men det kræver, at vi forstår hvad børnenes adfærd er et udtryk for.
Når vi forstår, er det nemlig meget nemmere at hjælpe vores børn.
Børns forskellige strategier
Børn har forskellige strategier til at håndtere deres følelsesmæssige kaos. Nogle børn bliver f.eks. vrede og udadrettede imens andre mere lukker af og distancerer sig fra skilsmissesituationen og de svære følelser.
Selvom der er mange forskellige måder børnene kan reagere på, så er der alligevel særligt fire karakterer man kan opdele børnenes reaktioner og strategier efter. Der er nemlig oprøreren, der er undvigeren, iagttageren og der er behageren.
Type 1 ”Oprøreren”
Oprøreren er svær at overse. Det er det barn, som retter sin afmagt over sine følelser og hele situationen, udad i sin omverden. Oprøreren kan også kaldes for den lille kriger for han – eller hun kæmper alverdens kampe.
Han er vred, fræk, hører ikke efter, svarer igen, udfordrer, prøver af, er vild og slår fra sig.
Det er svært at vide hvad man skal stille op med den lille oprører, og det er da også helt normalt, at tingene spidser til i et sammensurium af skæld ud, opgivelse og strenge konsekvenser. Resultatet er, at stemningen i familien bliver dårligere og dårligere – og at barnet får svære og svære ved at indgå i sociale sammenhænge.
”Oprøreren” har brug for samvær, for ros og opmuntring
Når et barn reagerer på skilsmisse med oprørerens adfærd, så er det vigtigt at huske, at barnets adfærd er et symptom på, at det ikke ved hvad det skal stille op med sine følelser. Det er så nemt at falde i – og skælde ud, men vejen frem mod at hjælpe sit barn forløber via opmærksomhed, ros og opmuntring.
Du skal sørge for at have tid og være sammen med dit barn. Nogen gange er det en fordel at skemalægge hygge/ legetid, for så ved dit barn hvornår og hvad det kan forvente – og det kan glæde sig til det.
I stedte for at finde på stille og rolige lege, så er det ofte bedre at finde på lege, der rummer en vis grad af spænding og aktivitet – for via legen kan du hjælpe dit barn op og ned i energiniveau. Du kan lege stop-lege, fang halen eller bygge-vælte tårne af klodser.
Når man har leget, så kan du mærke, at roen spreder sig og indbyder til afslapning.
Du skal sørge for at rose dit barn for alt det som det gør godt – for alt det du gerne vil have mere af, og så skal du sørge for at opmuntre og hjælpe dit barn med alle de ting som pludselig er blevet svære for dit barn efter jeres skilsmisse.
Belønninger, belønningsskemaer og forudsigelige rammer hjælper meget ofte det barn som har oprørerens adfærd.
Du kan finde inspiration til at lave belønningsskemaer i artiklen: Hjælp dit barn ind i fællesskabet med verdens nemmeste og bedste belønningsskema.
Type 2: ”Undvigeren”
Hvor oprøreren i den grad brænder igennem, så er undvigeren helt modsat. Undvigeren er det barn som trækker sig. Han eller hun lader som om – eller lukker af. Han virker passiv og ligeglad, og alt foregår nærmest i slowmotion.
Undvigeren gør ikke megen væsen af sig og det kan virkelig være nemt at overse det barn, men stille og roligt – men helt sikkert, sniger opgivelsen og energiløsheden sig mere og mere ind i barnet og hos familien.
Opgivelsen lægger en dæmper på lyset og lysten – og på livet, hvis man ikke får hjulpet sit lille undvigende og indadvendte barn.
Giv ”undvigeren” omsorg og forståelse
Når et barn reagerer på skilsmisse med undgåelse og isolation, så er det vigtigt at huske, at det ikke er farligt, men et udtryk for, at det er den adfærd dit barn har i forhold til at håndtere sine ubehagelige og uforståelige følelser.
Mange forældre er bange for om de gør ondt værre, hvis de f.eks. spørger deres barn om følelserne, men det gør man ikke. Følelser som undertrykkes eller tvinges væk tager til i styrke og sætter sig i os, så det er vigtigt at hjælpe sit lille undvigende barn igennem de svære følelser.
En god måde at gøre det på er ved at bruge tid sammen med dit barn. Bare det at sidde sammen med en arm omkring sig er meget beroligende – såfremt selvfølgelig at den voksne selv er i ro.
Man kan også lave forskellige lege som læner sig op ad barnets stemning og åbner op for snak og dialog om følelser. Du kan tegne på barnets ryg, du kan læse højt og fortælle eventyr. I det hele taget har det undvigende barn brug for din kontakt, for din omsorg, din forståelse, og for at du bringer trøst, glæde og energi ind i samværet.
Du kan lade dig inspirere af mit online kursus som fortæller dig en præcis og almengyldig metode til at være den klippe dit barn har brug for når følelserne presser sig på. Kurset hedder: Hjælp dit barn trygt gennem skilsmissen.

Er du ny på siden?
Velkommen til!
Jeg hedder Janne og er familiekonsulent. Jeg er ekspert i børn og familier – og med speciale i at skabe ro, samhørighed og tilknytning mellem børn og forældre..
Min mission er at skabe mulighed for udvikling. Udvikling af børnene, af forældrene – og af familien. Jeg drømmer om – og jeg stiler efter, at både børn og voksne skal have de bedste muligheder for at knytte sig til hinanden og skabe det fundament som livet leves fra.

Mine børn trives og har det godt. Men jeg har verdens dårligste samvittighed
Mine børn trives og har det godt … men mig - jeg har verdens dårligste samvittighed En artikel om, hvorfor du mærker den dårlige samvittighed selvom den ikke er helt rationel, og hvad du skal gøre med den…Kender du det med at have dårlig samvittighed selvom du...

Skal jeg være tjener for mit barn? Hvor går grænsen?
Det er et godt spørgsmål – svaret er selvfølgelig nej … men når spørgsmålet er godt, så er det fordi, at sådan noget som grænser og rammer virkelig er en ting som kan løbe helt af sporet og enten blive skørt rigide eller fuldstændig utydelige. Dette er der rigtigt...
Type 3: ”Iagttageren”
Iagttageren er nærmest som en lille antenne – eller lille radar. Han eller hun er alle steder hele tiden.
Han lytter, kigger, tolker i det uendelige og har på intet tidspunkt fred. Den lille super sensitive iagttager er, hyper-opmærksom og agtpågivende overfor alle signaler. Han kan hænge på sine forældre, gå i hælene på dem og på anden vis nærmest hele tiden være tilstede.
Man kan nemt blive lidt irriteret på det lille iagttagende barn bl.a. fordi barnet pludselig kan meget mindre end det ellers normalt kan.
Det kan virke mere pjevset, omklamrende og krævende. Den allesteds nærværende agtpågivenhed smitter hele familien og kan særligt aktivere utryghed hos barnet.
”Iagttageren” har brug for tid, ro og udfordringer
Når et barn reagerer med hyper årvågenhed, så er det af særlig stor betydning, at man som voksen kigger lidt indad.
Et barn bliver så nemt smittet af sine forældres følelser og hvis det mærker, at man ikke har det godt – eller lader som om at alt er ok, så vil barnet gøre alt for at holde øje med dig og være tæt på dig. Du er den vigtigste person for dit barn og hvis du knækker, så vælter hele verdenen.
Det er vigtigt, at du ikke presser dit barn, for selvom dit barn egentlig er dygtig og alderssvarende, så kan det ikke ret meget lige nu – og det er skrøbeligt.
Det er bedre, at du tager udgangspunkt i det du kan se at dit barn på nuværende tidspunkt kan – og bruger det som platform til at skabe den sikkerhed, hvor dit barn kan udvikle sig fra.
Det er altid meget værdifuldt at bruge tid sammen med sit barn. Børn finder ro, de bearbejder og de lærer via leg, så find gerne på lege, der rummer et lille element af udfordring og mestring. Du kan f.eks. spille spil, lave huskelege og lave fysiske aktiviteter som f.eks. balancelege.
Mange børn som har iagttagerens kendetegn har svært ved at sove selv. Du kan finde inspiration til hvordan du kan gribe det an på i: Godnat og sov godt skema – et belønningsskema der hjælper jeres sengerutiner på vej
Type 4: ”Behageren”
Behageren er det barn, som ser ud til at tage skilsmissen godt. Han eller hun gør alt hvad han kan for at samarbejde med – og beskytte sine forældre. Han lytter, han ”pleaser”, han underkaster sig – og gør i det hele taget alt det han tror de voksne gerne vil have.
Det lille barn som hele tiden forsøger at behage er nem at være sammen med. Han kan virke dygtig og fornuftig – og stærk og sej, men i virkeligheden er der en stor fare for at behageren overses og splittes mellem sine forældre – og på sigt kan udvikle selvudslettende sider.
Inddrag og leg med ”behageren” – og samarbejd med din eks
Når et barn reagerer på skilsmissen ved at behage sine forældre, så er det vigtigt, at man som forældre husker, at det er en helt almindelig strategi til at håndtere de svære følelser skilsmissen har givet anledning til.
Når man oplever, at barnet snakker med, forstår og allierer sig, så er det slet ikke et udtryk for, at den ene eller den anden forældre har mest ret. Det er et udtryk for, at barnet ikke kan finde ud af situationen og har brug for voksne, som tager ansvar, som skåner og beskytter barnet – ikke imod følelserne, men imod at følelserne tager magten fra en.
Det er altid vigtigt at forsøge at finde en måde, hvorpå man som skilsmisse forældre kan samarbejde. Det er ren balsam for det lille barn, som hele tiden forsøger at behage sine forældre.
Man kan give sit barn små tilpasse opgaver, hvori de faktisk har en rolle i forhold til at deltage og til at løse opgaven. De kan f.eks. hjælpe med at lave mad, gøre rent og rydde op. Børnene hjælper, men det er dig der er barnets hjælper og ved hvad der skal laves. Sørg for en tydelig start og en tydelig afslutning.
Gode lege til barnet der som strategi forsøger at behage sine forældre, er lege som kræver en vis voksenstyring. Du kan læse, lave opgaver, lege ”Kims-leg”, tampen brænder osv. Det er vigtigt, at barnet får tillid til, at du både kan – og vil være den klippe som dit barn behøver for at kunne håndtere sine følelser og komme gennem skilsmissen.
Det er vigtigt at dit barn kan være barnet og at du er den voksne.
Du kan finde inspiration til hvordan du kan optimere dine samtaler og samarbejde med dit barns far i onlinekurset: Hjælp dit barn trygt gennem skilsmissen.
Alle børn har brug for voksne
Den lille oprører, undvigeren, iagttageren eller behageren forsøger altså med sin adfærd at fortælle dig, at han eller hun slet ikke kan håndtere de følelser som skilsmissen har afstedkommet.
Det betyder jo ikke, at det er forkert at blive skilt, men det betyder at det er hårdt… som i helt vildt hårdt for børnene, når deres forældre skilles.
Når vi skal hjælpe børnene med de følelser som deres adfærd er et symptom på, så kan vi ikke blot forklare vores børn at deres adfærd er uhensigtsmæssig – eller appellere til deres fornuft – og vi kan heller ikke bare bede børnene sætte ord på deres følelser i stedet for at slå eller trække sig. Børnenes adfærd er nemlig ikke bevidst og fornuftstyret adfærd.
Børnenes adfærd forløber langt mere autonomt og instinktivt og det betyder, at når vi skal hjælpe vores børn, så er det vigtigt, at vi bruger redskaber som taler til hjertet og kommer fra hjertet. Det er også vigtigt, at vi som redskab til at hjælpe – bruger børnenes foretrukne aktivitet nemlig legen og samværet.
Leg vækker glade følelser, de hjælper os med at mestre og legen bringer os videre – og så skal vi selvfølgelig også tale med vores børn.
Vi skal hjælpe vores børn med at udtrykke deres følelser, fordi det er et redskab til at komme overens med dem og til at blive sig selv igen.